IT  Studieområdet  Store skriftlige opgaver  Ordforklaringer 

 

 

Fokustragt

 

Fokustragten

Før du når frem til den endelige problemformulering, dit fokus, skal du igennem en række faser, som kan illustreres i fokustragten.

Bemærk, at du i forbindelse med arbejdet med problemformuleringen vil få brug for at anvende bestemte definitioner. Se en liste med vigtige definitioner her.

Du har lyst til at skrive om Hitler og nazismen. Det kunne vi kalde dit interesseområde.

Det næste du skal i gang med er en tematisering, dvs. en nærmere præcisering af dit emne. Du valgte dette emne, fordi du undrede dig over, hvorfor tyskerne i starten af 1930'erne vendte ryggen til demokratiet og stemte på nazisterne, selv om nazisterne på ingen måde lagde skjul på, hvad de havde tænkt sig at bruge regeringsmagten til, når den tid kom.

Områdeafgrænsning: Efter at du har læst lidt mere herom og talt med din vejleder, bliver I enige om at afgrænse dit område til ”NSDAP før magtovertagelsen”.

Koncentrationsfasen: Med aftalen om afgrænsning af område på plads kan du gå i gang at arbejde dig tættere på dit emne. Under din videre læsning finder du ud af, at din opgave skal handle om, hvordan det var at være tysker under verdenskrisen i starten af 1930'erne og om nazisternes ”tilbud” til dem i den sammenhæng. Du mener også, at din opgave må have noget med om, hvilke midler nazisterne anvendte for at overbevise tyskerne og få dem til at stemme på partiet.

Problemformuleringen: Nu skal du til at forklare over for dig selv og din vejleder, hvad det er du vil. Det er dit emne, og det er dig, der skal sætte dit personlige præg på problemformuleringen. Det er også dig, der skal ”lukke den op”, fortolke den og uddybe den i besvarelsens indledningsafsnit. Derfor skal du være meget omhyggelig i denne fase af arbejdet. Det kan være svært at skrive en problemformulering, så måske skal du igennem flere forsøg.

Din problemformulering kunne se således ud: DEtte skal ændres!!

Redegørelses-/beskrivelsesniveau

 

Hvad var den økonomiske situation i Tyskland i perioden efter børskrakket i New York i 1929?

Analyseniveau

 

Hvordan udviklede nazistpartiet, NSDAP, sig frem til magtovertagelsen i 1933? Hvordan kom ideologien til udtryk, og hvordan brugte partiet propaganda?

Vurderings- og diskussionsniveau

Hvorfor troede det tyske folk ikke på, at den nyetablerede demokratiske Weimarrepublik kunne redde Tyskland ud af den økonomiske krise, som de demokratiske partier kunne i fx Danmark?