IT  Studieområdet  Store skriftlige opgaver  Ordforklaringer 

Skrivefase og vejledning

Skrivefase og vejledning

Når problemformuleringen er godkendt, begynder den egentlige skrivefase. Du skal regne med at skrive en del af opgaven uden for den normale undervisningstid, men der vil dog være to undervisningsfri dage lige før aflevering. Du kan vælge at skrive hjemme eller deltage i skrivecafé på skolen, hvor du kan få vejledning undervejs.

Skriv løbende de problemstillinger ned, du gerne vil drøfte med din vejleder, så han/hun kan forberede sig til møde eller give kvalificerede svar via Lectio.

Aflevering

Hvis du overskrider tidsfristen, kan det få den konsekvens, at du ikke får besvarelsen godkendt som rettidigt afleveret, og først kan aflevere en ny besvarelse ved næste års termin for 2. års opgaven, altså på dit 3. studieår. Se tidsplanen.

Bedømmelse og læsning af den skriftlige evaluering

Du får en karakter og en skriftlig tilbagemelding på opgaven. Karakteren kommer til at fremgå særskilt, når du får årskarakterer på 2. år. Bedømmelsen er en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på emnebehandling, faglig viden, fremstilling (fx noteapparat og litteraturliste), kildeanvendelse, sproget og omfanget. Du kan bruge formålsbeskrivelsen som din egen checkliste til opgaven.

Det er vigtigt, at du gennemlæser og gemmer den skriftlige evaluering, som du får af opgaven. Den kan fremadrettet hjælpe dig med at skrive bedre opgaver.