IT  Studieområdet  Store skriftlige opgaver  Ordforklaringer 

Mundtlig præsentation

Den mundtlige præsentation danner optakt til dialogen med eksaminator og censor.

Husk at censor og eksaminator har læst din synopsis, så brug ikke din mundtlige fremlæggelse til blot at referere den. I stedet skal du fremlægge og uddybe centrale resultater, konklusioner og perspektiver af dit arbejde med din problemstilling. 

Her er det vigtigt, at der er struktur og sammenhæng i din præsentation, hvor du laver et oplæg på 5-8 minutter med følgende indhold:

1. fremlægge og diskutere

Du fremlægger og diskuterer arbejdet med din faglige problemstilling.

International klasse fremlægger denne del på engelsk.

  • Kort indledning, med disposition for den mundtlige fremstilling
  • Kort præsentation af opgaveformuleringen
  • Kort præsentation af de vigtigste konklusioner
  • Fremlæggelse og uddybning af det faglige arbejde
  • Oplæg til diskussion af problemstillinger, det kunne være interessant at arbejde videre med

2. redegøre for metode

Du redegør for metodeanvendelse i opgaven (inspiration)

  • Metodiske overvejelser og de anvendte teoriers/modellers anvendelighed
  • Forklar, hvordan forskellige fag har bidraget til at besvare opgaveformuleringen

3. reflektere over faglig udvikling

Du reflekterer over din egen faglige udvikling i løbet af dit 1. år på Handelsgymnasiet, herunder brug af forskellige arbejdsformer og studiemetoder (inspiration)

 

Da du selv kan planlægge den første del af den mundtlige evaluering, har du alle muligheder for at forberede "slagets gang".

Fx disponering af tid. Hvor lang tid tager præsentationen? Hold generalprøve(r), så du ikke overskrider de 5 - 8 minutter. En sikker tidsfornemmelse vil også give dig ro.