IT  Studieområdet  Store skriftlige opgaver  Ordforklaringer 

Indholdsfortegnelse

For at lave en automatisk indholdsfortegnelse skal du først markere dine overskrifter, og det er nemmest at gøre undervejs i skriveprocessen. Dernæst skal du indsætte indholdsfortegnelsen.

Markere overskrifter

  1. Marker den tekst, der skal være overskrift.
  2. Klik på den ønskede typografi i gruppen Typografier på fanen Hjem.

Hvis du f.eks. markerer tekst, der skal formateres som en hovedoverskrift, skal du klikke på typografien Overskrift 1. Overskrift 2 og 3 er underoverskrifter.

Oprette indholdsfortegnelse

Når du har markeret overskrifterne til indholdsfortegnelsen, skal du oprette den.

  1. Klik på det sted, hvor du vil indsætte indholdsfortegnelsen, altså lige efter Forside/titelblad. Brug tvunget sideskift for at få en ny side. (CTRL + ENTER)
  2. Klik på gruppen Indholdsfortegnelse på fanen Referencer, og klik derefter på den ønskede indholdsfortegnelsestype.

Opdatere indholdsfortegnelse

Før du afleverer din opgave, skal du huske at opdatere indholdsfortegnelsen.

  1. Højre-klik på Indholdsfortegnelsen og vælg punktet Opdater felt.  

Har du ændret i overskrifternes ordlyd, skal du vælge Opdater alt. Ellers kan du nøjes med at opdatere sidetallet.