IT  Studieområdet  Store skriftlige opgaver  Ordforklaringer 

Udarbejdelse af opgaven

Du vil arbejde med forberedelserne til studieretningsprojektet løbende fra skoleåret start frem mod skriveperioden, som er placeret i uge 50-51. Du har i alt 10 skoledage til at udarbejde opgaven. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet, er der ikke anden undervisning.

Udarbejdelse af opgaven består af en række trin, som i oversigtsform fremgår af teksten og skemaet nedenfor.

Trin 1: Valg af område og fag

Du vælger selv det område, som du vil arbejde med i studieretningsprojektet, og de fag som skal indgå i projektet.

Området må ikke udelukkende bygge på allerede gennemgået kernestof eller på gennemførte tema- og projektforløb, ligesom du ikke må genanvende tidligere opgaver. Området må gerne ligge i forlængelse af undervisningsforløb i de indgående fag – hvis du er blevet inspireret til at arbejde videre inden for et bestemt område. Du bør drøfte dine ideer til område med dine faglærere, inden du beslutter dig endeligt for valg af område. Dine ønsker til valg af interesseområde og fag skal ske skriftligt senest den 5. september kl. 20.00 på Lectio – besvarelse af spørgeskema på din forside. Her skal du ønske emneområde, fag og vejledere.  Skolen udpeger vejledere blandt skolens lærere i de indgående fag.

Når du har valgt interesseområde og fag, vil du få besked fra skolens kontor om, hvem der er din(e) vejleder(e). Du vil få din(e) faglærer(e) som vejledere på studieretningsprojektet, hvis det er muligt.

Når du har dit interesseområde på plads, starter arbejdet med at indsnævre dette. Du skal i gang med en tematisering, dvs. en nærmere præcisering af dit område. Du kan her kigge i målene for fagene og arbejde med fagenes kernestofområder, du kan kigge i lærebøgerne og overveje forskellige teorier og modeller. Du kan arbejde med de forskellige taksonomiske niveauer, som studieretningsprojektet vil være bygget op omkring. Eller du kan måske bruge fokustragten, som du kender fra dansk/historie opgaven i 2.g. I nederste niveau er der dog tale om en opgaveformulering ved SRP.

Det er i trin 2, at du arbejder med informationssøgning og læser kildemateriale. Det er vigtigt, at du under læsningen tager notater og laver kildehenvisninger, så du senere i den konkrete skrivefase kan finde tilbage til originalteksterne. Jo flere notater og henvisninger du har lavet i denne periode, jo nemmere bliver det for dig at udnytte tiden effektivt.

Vejledning

I denne periode forventes det, at er du den aktive, der tager initiativ til at arbejde med informationsindsamling og afgrænsning af området.

Du vælger i samråd med din(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling. Området og de faglige problemstillinger skal - inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof - afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet.

Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i undervisningen. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed.

Der vil være to skemalagte vejledningsgange: 23. oktober og 14. december.

Trin 3: Opgaveformuleringen

Du vil få opgaveformuleringen udleveret ved skriveperiodens start.

Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger udover arbejdet i mindst ét af fagene.

Eksempel på opgaveformulering:

Trin 4: Skriveperioden

Studieretningsprojektet skrives i uge 50-51, hvor du har ti skrivedage i alt, opgaven afleveres den 21.december.

Det er vigtigt, at du opfylder de formelle krav, der stilles til en skriftlig rapport.

Vejledning

I skriveperioden kan vejlederne kontaktes vedrørende konkrete, opgavetekniske spørgsmål samt for gode råd og vink.

Ved vejledning forstås gode råd og vink til dit valg og videre arbejde med projektet. Skolen tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af din besvarelse. Samtidig skal skolen ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at du kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen.