Skriveperioden
I skriveperioden kan du benytte skolens faciliteter inden for normal åbningstid, men har selv ansvaret for, at opgaven er færdig til tiden. Skolen påtager sig intet ansvar for evt. IT-fejl.
Vejledning i skriveperioden
I skriveperioden kan vejlederne kontaktes vedrørende konkrete, opgavetekniske spørgsmål samt for gode råd og vink.
Vejledning foregår efter aftale med dine vejledere. Dine vejledere vil som oftest informere dig om, hvornår og hvordan de kan træffes i skrivefasen uge 50-51. Alle vejledere har en online responstid på max. 48 timer, weekender undtaget – frem til din aflevering af opgaven.
Skolen anbefaler følgende vejledningsmodel i skrivefasen:
Første 5 skrivedage: spørgsmål til opgaveformulering, fag, modeller, teori, analyse
Sidste 5 skrivedage: spørgsmål af mere metodisk/teknisk karakter (’skrivero’)
Målet med denne anbefaling er, at du får stillet de vigtige spørgsmål til vejleder i god tid - inden den sidste del af skrivefasen.