IT  Studieområdet  Store skriftlige opgaver  Ordforklaringer 

Rapport

Sproget

Du skal skrive opgaven i formelt og sagligt sprog, dvs. at du skal undgå slangudtryk og talesprogsagtige vendinger. Undgå også følelsesladede eller holdningsprægede ord som fx uanstændigt, helt utroligt, vidunderligt.

Endvidere skal du undgå at bruge jeg og tiltaleformer (du/I/De) og bydeformer. Da sproget også bedømmes, er det vigtigt, at opgaven er skrevet i et godt sprog, og at der ikke er stave- og trykfejl.

Det betaler sig virkelig for dig at læse grundig korrektur på hele opgaven!

Omfang

Rapporten skal fylde ca. 5-6 normalsider svarende til min. 12.000-14.400 tegn med mellemrum. Du skal kun tælle den egentlige tekst (dvs. at forside, indholdsfortegnelse, litteraturfortegnelse, illustrationer og bilag tæller ikke med). Angiv antal anslag på forsiden. (Brug Words ”Gennemse/Ordtælling…” til at tælle tegn).

Sidelayout

Skriv med en neutral font som fx Times New Roman eller Franklin Gothic Book, 12 pkt. og 1,5 linjeafstand og standardmarginer (venstre: 3,5 cm, højre: 2,5 cm, top og bund: 2,5cm). Husk sidetal.

Struktur og indhold

Rapporten indeholder disse elementer: